Oversigt

Oversigten er din startside i InvoTrack. Her får du et hurtigt overblik over din aktivitet og de vigtigste nøgletal.

Nøgletal

Øverst vises kort med dagens timer, ugens timer, ufaktureret beløb og antal aktive opgaver. Tallene opdateres automatisk, når du registrerer tid.

Seneste tidsregistreringer

Under nøgletallene ser du dine seneste tidsregistreringer. Klik på en registrering for at redigere den direkte.

Sidepanel

I højre side finder du fire kort:

Aktive opgaver — opgaver der er i gang (status Startet, Test eller Drift). Klik for at redigere.

Opgaver klar til fakturering — løbende opgaver med status 1–4 samt afsluttede opgaver (status 5).

Tilbudsvagt — fastprisopgaver og -projekter der nærmer sig eller overskrider det aftalte beløb.

Brug for hjælp? — direkte kontakt til Allegro IT support via e-mail.

Afsluttede projekter og deres opgaver vises ikke i sidepanelets kort.

Tip: Kortene i sidepanelet kan foldes sammen ved at klikke på pilen — din præference huskes til næste gang.
Kontakt support

Både kortet i sidepanelet og livbøje-ikonet i toppen åbner en e-mail til [email protected] i dit standard e-mailprogram. For at vi kan finde din konto hurtigt vedlægges følgende automatisk i meddelelsens bund:

Virksomhedens navn og CVR

Dit navn og din e-mailadresse

Din rolle (Admin, Manager, Employee, SuperAdmin)

Den side du int på, da du klikkede

Du kan slette eller redigere disse oplysninger inden du sender — men hvis du lader dem stå, sparer det os et par e-mails frem og tilbage.

Søg i dropdown-lister

Dropdown-lister, hvor du vælger en opgave eller en medarbejder, fungerer ens overalt: du kan enten klikke og bladre i listen, eller begynde at skrive for at søge. Søgningen leder i hele den tekst, der står på linjen — i en opgaveliste, der viser "Kunde / Projekt / Opgave", finder du altså opgaven ved at skrive et hvilket som helst af de tre. Der er ikke forskel på store og små bogstaver.

Rækkefølgen er senest brugt først, ikke alfabetisk. Det, du sidst har arbejdet med, redigeret eller registreret noget på, ligger øverst — og en post, du lige har oprettet, ligger allerst øverst. På den måde er de få, du bruger i denne uge, altid inden for rækkevidde, uanset hvor mange du har i alt.


Gå til Oversigt Senest gennemgået: 07.08.2026
InvoTrack

Forbindelse til serveren mistet

Genopretter forbindelse…

Kunne ikke genoprette forbindelse. Genindlæs siden.